Vi ligger nr. 1!

Team Fjelsted kørte sig op på 1. pladsen i SpeedwayLigaen med en flot sejr over Region Varde Elitesport onsdag aften på Fjelsted Speedwaycenter.
Matchen var som ventet tæt og blev reelt først afgjort i sidste heat, hvor Frederik Jakobsen sikkert kørte en 5-1’er ind sammen med Andzejs Lebedevs. Team Fjelsted indtager dermed 1. pladsen i ligatabellen, hvor Holsted dog har en match mindre og dermed kan generobre den øverste plads, hvis de vinder deres udsatte match.
Efter aftenens dejlige sejr har holdlederteamet følgende ord til bedriften:
“Det blev netop den svære og tætte match, vi havde frygtet. RVE ville bevise, at de var bedre end fadæsen i Slangerup, som gav dem en ordentlig lussing. Matchen var tæt hele vejen til heat 9, hvor stillingen var 27-27. De næste 3 heat vinder vi 5-1, 4-2 og 4-2. Det grundlagde sejren, og i sidste ende hev vi en kneben, men utrolig dejlig sejr på 46-38 hjem over Region Varde. På modstanderholdet må vi bukke os i støvet for Tim Sørensen, som nærmest var en enmandshær, med utrolige overhalinger og rigtig meget fart. Han scorede 14+1 point.
På vores hold var de højest scorende, Frederik med utrolige 16+1, og Lebedevs med 13+1. Benjamin lavede 7+1 og Peter 6 point. Sam lavede flotte 4+1 point og udgik endda fra en sikker andenplads. På en dag hvor 2 af vores kørere havde svært ved at få nok point med hjem, var det vitalt, at vi havde 2 mand som nærmest var uovervindelige. Kæmpe ros til holdet for at blive ved med at levere, selvom man bøvler med pres og indstillinger på cyklen. Vi er nu nummer 1 i tabellen, og vi vil takke alle som har en finger med i spillet, for at dette er muligt. Vi vil rose banen igen, for at være fantastisk fed for kørerne, og når modstanderne også roser den, som i går, så kan vi godt være stolte.
Nu ser vi frem til en drabelig dyst i Grindsted på onsdag, som også er vores sidste match, inden vi sender kørerne på en velfortjent 4 ugers ferie.”
På Team Fjelsteds vegne – Ib & Brian
Se kørernes score herunder:
Team Fjelsted
1 : Andzejs Lebedevs 13+1
2 : Frederik Jakobsen 16+1
3 : Benjamin Basso 7+1
4 : Peter Kildemand 6
5 : Sam Jensen 4+
Region Varde Elitesport:
1 : Tim Sørensen 14+1
2 : Nicolai Klindt 5+1
3 : Adam Ellis 9+1
4 : Marko Levishyn 5+1
5 : Nicolai Heiselberg 5+1

Team Fjelsted
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.