Team Fjelsted tog sølv efter dramatisk finale i Vojens

Det blev en finale med spænding helt til sidste heat, da Team Fjelsted onsdag sikrede sig sølv i SpeedwayLigaen på Vojens Speedway Center.

Fjelsted var med helt fremme gennem store dele af aftenen og gav Sønderjylland Elite Speedway kamp til det sidste. Da de 22 heats var kørt, skilte blot ét enkelt point de to hold.

Spænding til det sidste

Inden det afgørende heat var guldet stadig inden for rækkevidde. Holdkaptajn Frederik Jakobsen leverede det nødvendige resultat og vandt heatet, men Anders Thomsen gennemførte for Sønderjylland Elite Speedway og sikrede dermed mesterskabet til hjemmeholdet.

Team Fjelsted sluttede derfor finalen som nummer to foran Slangerup Speedway og Holsted Tigers.

Fjelsted stillede i finalen med Frederik Jakobsen, Keynan Rew, Benjamin Basso, Jonas Seifert Salk og Jacob Jensen.

Der var også hæder til Frederik Jakobsen inden aftenen var ovre. Fjelsteds holdkaptajn sluttede på tredjepladsen i kåringen som årets kører i SpeedwayLigaen. Michael Jepsen Jensen vandt kåringen foran Villads Nagel. Selv samme Villads Nagel vandt titlen som årets Rising Star i SpeedwayLigaen.

En stor tak skal også lyde til de mange Fjelsted-fans, der tog turen til Vojens og bakkede holdet op fra tribunerne, selv om regnen satte sit præg på aftenen.

Foto: LPL-Foto

Team Fjelsted
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.