Sæsonen 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i Team Fjelsted knokler vi hver eneste dag for at blive klar til en fed sæson på banen.
Selvom vejret stadig er koldt og vådt herhjemme i Danmark, varer det ikke længe, før vores team drager sydpå for at komme i gang med træningen på cyklerne efter en lang vinterpause.
Sammenhold og konkurrence på teamtur
Inden det hele for alvor går løs, har vi været samlet på teamtur. Her fik vi både testet formen hos kørerne og taget en god og vigtig snak om den kommende sæson.
Vi startede dagen med morgenmad i klubhuset, inden vi kastede os ud i to timers padel, hvor der virkelig blev gået til den på kryds og tværs. Derefter gik turen til Odense, hvor vi dystede mod hinanden i gokart med masser af grin og konkurrence. Dagen blev rundet af med lasergame, god mad og en fælles snak om vores mål og forventninger til sæsonen.
Ligaen starter den 22. april på hjemmebane mod SES (Sønderjysk Elite Speedway), og vi håber at se en masse af jer på lægterne. Vi er 100 % klar til at give den fuld gas fra heat 1.
Vi glæder os til at tage hul på sæsonen sammen med jer og vi deler selvfølgelig flere nyheder og opdateringer her på siden i de kommende uger.
