Kildemand på podiet i Cardiff

Kildemand på podiet i Cardiff

Peter Kildemand beviste endnu en gang, at han hører til i verdenseliten, da han sluttede med en flot tredjeplads ved lørdagens Grand Prix i Cardiff, hvor Niels Kristian Iversen kom øverst på podiet, mens Chris Holder besatte andenpladsen og Tai Woffinden måtte se sig hensat til fjerdepladsen.

top3-gp-cardiff-2015

Peter Kildemand sluttede sit første Grand Prix i denne sæson med en flot tredjeplads efter Niels Kristian Iversen og Chris Holder. (Foto: Jarek Pabijan)

Med lørdagens resultat har Peter Kildemand præsteret det usædvanlige at komme i finalen i alle de tre Grand Prixer, han indtil videre har deltaget i og at slutte to af dem med en podieplads, og der er håb om flere.

Som bekendt er Peter nemlig fast reserve i dette års Grand Prix-serie, og ved matchen i Cardiff var han indsat som erstatning for Jaroslaw Hampel, som ude med en langvarig skade. Dermed er der udsigt til, at Peter kommer til at deltage i flere af årets Grand Prixer, og hvis han holder stilen, har han rigtig gode muligheder for at køre sig i top 8 og dermed sikre sig en fast plads i GP 2016.

Vi siger tillyke med podiepladsen og ønsker Peter Kildermand held og lykke med hans deltagelse i det næste Grand Prix, som køres i Daugavpils om 14 dage.

Team Fjelsted
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.