Team Fjelsted fik den bedst tænkelige åbning på 2026-sæsonen med en stærk sejr på 44-40 i sæsonpremieren på hjemmebane mod SES Sønderjylland Elite Speedway.
På en skøn forårsdag på Fjelsted Speedway Center var 1.842 tilskuere mødt op for at bakke holdet op, og de fik en aften med masser af fight, intensitet og spænding. Der blev kæmpet for hvert eneste point, og Team Fjelsted leverede en solid holdindsats, som sikrede en vigtig og fortjent sejr i sæsonens første match.
Der var også en særlig flot debut til den purunge Jacob Jensen, som viste stort mod og masser af potentiale. Han kørte 4+1 point ind og kunne blandt andet glæde sig over en heatsejr i sin første match for Team Fjelsted i SpeedwayLigaen.
Alt i alt blev det en rigtig god start på sæsonen for Team Fjelsted, som nu kan bygge videre på både resultatet, præstationen og den stærke opbakning fra lægterne.
Kørerne lavede følgende point:
- Keynan Rew 6+1
- Frederik Jacobsen 10+2
- Benjamin Basso snit 12
- Peter Kildemand snit 12
- Jacob Jensen snit 4+1
Vi håber at se jer alle igen på onsdag d. 29. april, hvor vi tager imod Esbjerg Vikings.
