Dramatisk sejr til Team Fjelsted!

Drama, fart og fortjent sejr til Team Fjelsted i intens gyser mod Region Varde Elitesport!

Der var fart, spænding og dramatik for alle pengene for de 2.088 tilskuere på Fjelsted Speedway Center her til aften, hvor Team Fjelsted trak sig sejrrigt ud af et dramatisk opgør mod Region Varde Elitesport med cifrene 43-41.

Allerede i aftenens 4. heat blev stemningen vendt fra forventningsfuld til alvorlig, da et voldsomt styrt sendte både hjemmeholdets Benjamin Basso og udeholdets Tim Sørensen på sygehuset til nærmere undersøgelse. Vi ønsker begge kørere god bedring – og de første meldinger omkring Benjamin Basso lyder heldigvis på, at han umiddelbart er sluppet uden brud.

Med kun fire kørere til rådighed måtte Team Fjelsted kæmpe mod oddsene, da Region Varde Elitesport – som følge af deres pointmæssige status, hvor de var bagud ud med mere end 6 point i store dele af matchen – fik mulighed for at benytte taktisk reserve, en mulighed hjemmeholdet ikke havde. Det betød at Team Fjelsted måtte gennemføre flere heat med kun 1 kører på banen.

Dramatikken toppede i de sidste to nomineringsheat, hvor en teknisk fejl førte til, at Peter Kildemand fejlagtigt blev nomineret til heat 13 – et heat han ikke var startberettiget til, da han medregnet bonuspoint havde lavet flere point end Nicki Pedersen. Kildemand vandt heatet, men blev efterfølgende diskvalificeret og i stedet nomineret til heat 14, hvor Nicki desværre ikke længere måtte deltage.

Spændingen var derfor intakt og stillingen helt lige inden det altafgørende sidste heat. Her blev Region Vardes Nicolai Klindt udelukket for sin anden tyvstart i matchen, og i omstarten leverede Fjelsteds kaptajn Frederik Jakobsen varen med en sikker heatsejr, mens Peter Kildemand kørte en vigtig tredjeplads hjem.

En heroisk holdindsats sikrede dermed en fortjent sejr til Team Fjelsted på 43-41 i en match, som sent vil blive glemt.

Tak til alle vores sponsorer, frivillige og de fremmødte fans – og endnu engang god bedring til både Benjamin og Tim!

Se heatskemaet HER

Se kørernes point herunder:
Team Fjelsted 43:
1 : Nicki Pedersen 10
2 : Benjamin Basso 0
3 : Frederik Jakobsen 16+1
4 : Peter Kildemand 8+4
5 : Rune Thorst 9+1
Region Varde Elitesport 41:
1 : Matej Zagar 16+1
2 : Nicolai Klindt 11+1
3 : Dimitri Bergé 2+1
4 : Tim Sørensen 1
5 : Nicolai Heiselberg 11+2

Team Fjelsted
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.